Browserbaseret Mumble
Walkie
Tal, lyt, skift kanal og skriv beskeder direkte i browseren. Hver bruger kan have egne profiler og klientcertifikater.
Gå til Walkie ↗VoIP · RoIP · Mumble · Danmark
Sludre.dk er indgangen til danske projekter omkring Mumble, browserbaseret tale og radiolinks. Her mødes radio, computer og internet i et åbent og praktisk talenet.
Samlingspunktet
Sludre.dk var stedet, hvor arbejdet begyndte og de første løsninger blev afprøvet. Erfaringerne blev en del af starten på det fælles projekt DDRnet.dk, hvor hjemmeside, dokumentation og tekniske løsninger blev skabt som bidrag til fællesskabet og til udbredelsen af Mumble som et åbent alternativ til mere kommercielle taletjenester.
Talkkonnect på Raspberry Pi blev en vigtig del af DDRnet-udviklingen. Gennem praktiske test, mange forsøg, workarounds og mere ad hoc-prægede installationer voksede der flere brugbare Mumble-baserede radiolinkløsninger frem.
Udviklingen har også omfattet broer mellem forskellige Mumble-servere og PipeWire-baserede krydslink mellem TeamSpeak og Mumble. Filip har bidraget med sin IT-baggrund til test, installationer, dokumentation og udvikling af de praktiske løsninger.
Sludre.dk bruges i dag primært til fri deling og publicering af løsninger, som kan anvendes andre steder, samt til fortsatte test og forsøg med nye installationer.
Browserbaseret Mumble
Tal, lyt, skift kanal og skriv beskeder direkte i browseren. Hver bruger kan have egne profiler og klientcertifikater.
Gå til Walkie ↗Radio over IP
En containerbaseret Mumble-bridge til radioens lyd, squelch og PTT via GPIO, USB-relæ eller seriel styring.
Download og vejledning ↓Bridge-teknologi
Newbridge er tænkt som en modulær bot, der kan være tilsluttet flere Mumble-servere på samme tid og aktivere de funktioner, der er brug for. Den kan blandt andet fungere som papegøje, bygge bro mellem servere og forbinde Mumble med lydsystemer og radiobaserede endepunkter.
Tekst-til-tale og hotword-baseret talegenkendelse kan også bruges til at udføre automatiske opgaver. Det er praktisk i situationer, hvor det ville være besværligt at skrive en kommando under en samtale eller radioudsendelse.
På Truckerstuen.dk bruges funktionen til automatisk at opsamle annoncerede trafikmeldinger i dagens arkiv. En talekommando ved starten af meldingen aktiverer registreringen, hvorefter de nyeste trafikmeldinger kan publiceres og afspilles direkte på websiden.
Se de nyeste trafikmeldinger ↗Download
Vælg det færdige SD-kort-image til Raspberry Pi 3, eller installér M2R på en eksisterende Linux-maskine med Docker Compose eller Podman. Opsætningen foregår efterfølgende i en lokal webside.
Ingen installation nødvendig: skriv det udpakkede image til et SD-kort, sæt kortet i Raspberry Pi 3, og start den. SHA-256
Installationsscriptinstall-m2r.shHent ↓ M2R-programarkivm2r.tar.gzHent ↓ Dansk PDF-vejledningRadiolink-M2R-README.pdfHent ↓SHA-256: installationsscript · programarkiv
Videovejledning
Få en dansk gennemgang af den daglige drift: status, hændelser, lydkort, PTT, Mumble, lydarkiv, certifikater, brugerblokering og fabriksnulstilling.
Vejledning
Byg og afprøv altid linket på testbordet med lav lydstyrke, før det forbindes til en aktiv sender.
Brug en dedikeret computer eller Raspberry Pi med Docker Compose eller Podman, Python 3, curl og tar.
Før radioens modtagerlyd til lydindgangen og computerens lydudgang til radioens mikrofonindgang. Brug galvanisk isolation og korrekt niveautilpasning. Styr PTT gennem et egnet relæ, en optokobler eller et radiointerface – aldrig direkte fra GPIO til radioen.
curl -fsSLO https://sludre.dk/download/m2r/install-m2r.sh
chmod +x install-m2r.sh
./install-m2r.sh auto https://sludre.dk/download/m2r/m2r.tar.gzPå en frisk maskine kan du bruge ./install-m2r.sh docker …, hvis scriptet også skal klargøre Docker.
Gå til http://<maskinens-IP>:8080/setup. Vælg Mumble-server, kanal, kaldenavn, lydkort, squelch og PTT. Brug unikke adgangskoder og et særskilt klientcertifikat.
Test først radio til Mumble og derefter Mumble til radio. Justér lydniveauer, kontrollér at PTT slipper igen, og afprøv hvad der sker ved mistet netværksforbindelse.